Starogradsko polje på øen Hvar – her stod tiden stille

Jeg kender ikke mange sådanne steder, hvor tiden virkelig har stået stille. I 24 århundreder har Starogradsko polje set stort set ens ud. Selvfølgelig er også her nogle ting med tiden forfaldet, de prangende romerske villaer er faldet sammen, og stenene er blevet brugt til andre byggerier. Men det vigtigste består stadig og trodser tiden, århundrede efter århundrede. Det er et fantastisk sted, i 24 århundreder har man her uafbrudt dyrket oliven, vinstokke og tidligere også korn. I 24 århundreder har stenmurene stået, der deler den enorme slette i små private jordlodder. I 24 århundreder har de samme veje krydset sletten. Det er levende historie. Og stadig ser det mere eller mindre ud som engang. Kom med os på en tur gennem historien, det bliver en spændende rejse.

Jeg må indrømme én ting. Da jeg skrev denne artikel, vidste jeg, at vi kun havde set et par af sletens seværdigheder. Jeg havde endda et perfekt kort i hånden – hvor du får fat i det, får du snart at vide. Men først da jeg på forskellige kroatiske og engelske sider søgte efter mere information om historien, gik det op for mig, at vi virkelig kun havde set en brøkdel af det hele. Alene trimer er der omkring 90 af på sletten. Der er så meget, at jeg allerede har en lang liste over steder, jeg vil se næste gang. Ikke kun monumenter, men også andre interessante steder. Starigrad-sletten har forhekset mig. Den har sin egen charme, man står der midt på en vej, hvor engang grækerne og senere romerne gik, overalt er der stilhed og ro, kun vinden leger i oliventræernes grene…

Kortet, du bliver glad for

Før du tager ud på Starogradsko polje, så smut ind på turistkontoret i Stari Grad – det ligger på rivaen lige ved siden af markedshallen. Der skal du bede om et kort over sletten, det kommer du til at få brug for. Ud over monumenterne er nemlig også vejene afmærket, og de er opdelt i asfalterede veje, grusveje og stier for gående. Det er især praktisk, når du kører i bil, som vi gjorde med de små børn. Men jeg kan forestille mig at køre gennem sletten på cykel eller scooter, det ville være meget bedre. En anden fordel ved kortet er naturligvis, at du hele tiden har overblik over alle monumenterne. Der er ikke få, og sletten er stor. Så af sted med os 🙂 Og glem ikke ordentlige sko, i klipklapper klarer du det ikke nogle steder.

Frodig vegetation, Starogradsko polje, Hvar

Hvad er Starogradsko polje egentlig?

Starogradsko polje (Starigrad-sletten) er en stor frugtbar slette, der på en enestående måde vidner om begyndelsen af den græske bosættelse på øen Hvar. I 4. århundrede f.Kr. fandt græske bosættere fra øen Pharos på øen Hvar en egnet havn (Stari Grad) og dertil en slette med meget frugtbar jord, velegnet til landbrug. Starogradsko polje ligger mellem byerne Stari Grad og Vrboska, i øens indland afgrænses den af landsbyerne Dol og Vrbanj. Det samlede areal er 1 376 hektar.

Grækerne delte sletten op i jordlodder afgrænset af mure, hvorved der opstod et retvinklet net af veje mellem lodderne. Murene og vejene er bevaret den dag i dag, og heri ligger sletens største historiske betydning – det er det mest omfattende monument af denne type i Middelhavet. Murene har holdt i den samme form i hæderlige 24 århundreder. Starigrad-sletten blev derfor optaget på UNESCO's liste over verdens kultur- og naturarv.

På UNESCO's hjemmeside findes der også et smukt kort med hele området afmærket: http://whc.unesco.org/en/list/1240/multiple=1&unique_number=1484

Kupinovik

Første stop er den antikke romerske villa Kupinovik. Hvor grækerne byggede enkle skure, der sparede romerne ikke og byggede landbrugskomplekser med villaer, landbrugsbygninger med presser til vin og oliven, møller, lagerrum, boliger til arbejdskraften og naturligvis også rum til husdyrene. Villaen Kupinovik dateres til 1. årh. e.Kr., og dengang var den kun en af mange sådanne villaer på øen.

Villaen Kupinovik ligger ved hovedvejen mellem Stari Grad og Jelsa. Man skal virkelig være fast besluttet for at finde stedet, for man kører let forbi. Fra hovedvejen er det en smal afkørsel mellem oliventræer, uden skilt, uden vejviser. Måske er det, fordi Kupinovik og andre monumenter i dag faktisk ligger på privat grund tilhørende ejerne af de omkringliggende marker med oliventræer og vinstokke. Ikke desto mindre er stedet offentligt tilgængeligt. Da vi var der omkring skiftet mellem august og september, var vi helt alene. Og faktisk var vi alene på hele sletten, vi mødte aldrig en eneste turist der. Hvis stedet interesserer dig mere, kan de arkæologiske fund fra udgravningerne i Kupinovik ses på museet i Split.

GPS-koordinater for villaen Kupinovik: 43°10’37.9″N 16°36’51.8″E; 43.177200, 16.614395

Indkørslen til Kupinovik, Starogradsko polje, Hvar

Den ubetydelige afkørsel til Kupinovik fra hovedvejen, Starogradsko polje, Hvar

Veliki Trim

Adgangsvejen til trimet, Starogradsko polje, Hvar

Det er indtil videre det største trim, jeg har set. Det ligger i nærheden af hovedvejen fra Stari Grad til Vrboska. Det er ikke svært at finde. Dette trim er virkelig stort, og langs siderne snor trin sig op på trimets tag. Hvis du har lyst, kan du kravle op. Her anbefaler jeg gode sko, mine sandaler klarede det ikke, så op på toppen kigger jeg næste gang. Trimets dør står åben, så du kan gå ind og beundre bygningen indefra. Det er et interessant syn. Trimer er blandt de bygværker, der er bygget med teknikken “suhozid”, dvs. uden mørtel eller andet bindemiddel. Suhozid-teknikken er endda optaget på UNESCO's liste over immateriel kulturarv, og selvom i dag kun få kan bygge suhozid, opstod der for nylig et initiativ af samme navn, som genopbygger stengærderne og dermed holder suhozid-teknikken i live.

Angiveligt er der på sletten dokumenteret mere end 90 trimer. Trimer er en meget udbredt type stenbygning, ikke kun i hele Kroatien. De findes overalt i Middelhavet, ja selv på De Britiske Øer og andre steder i Europa.

Ifølge en hjemmeside om Hvars topografi findes der på øen i alt 720 trimer. Hvis du vil se flere trimer, så kig på denne side, hvor du også finder et kort med trimerne på hele øen afmærket: https://www.topohvar.at/topo/trim/trim-lage/

GPS-koordinater for trimet: 43°11’00.4″N 16°37’31.2″E; 43.183434, 16.625335

Stenmure

Stenmure er allestedsnærværende på Hvar. Og igen ikke kun der. Men på Hvar skyldes deres betydning også det lokale landskab – for at kunne dyrke noget i jorden måtte stenene samles op. Og vigtigt nok – murene skal hele tiden vedligeholdes. Man kan næppe forestille sig de timer og timer med arbejde. De blev brugt til at afgrænse jordlodder, til at holde jorden på plads og også til at beskytte planterne mod den stærke vind kaldet “bura”. Murene er også bygget med suhozid-teknikken uden noget som helst bindemiddel. Nogle mure på Starigrad-sletten er virkelig bevaret fra dengang grækerne bosatte sig.

Stenmure og vinstokke, Starogradsko polje, Hvar

Ostojića mlin (nogle gange kaldet Žorkov mlin)

Engang var det en af to vandmøller på øen Hvar. I dag er der kun ruiner tilbage, overgroet med vild vegetation. Fra vejen kan man let overse den, på grund af bevoksningen ses den ikke så godt. Man kan ikke gå ind. Det er ærgerligt, dette monument fortjente mere opmærksomhed og vedligeholdelse. Allerede fordi det vidner om landskabets forandring på Hvar – møllen blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet, og på den tid var der på Hvar mindre vegetation og mere vand, så møllen kørte det meste af året (resten af året var bækken tørlagt). Møllen er bygget ved bækken Vir, som løber/løb fra landsbyen Dol. Antikke forfattere nævner endda eksistensen af en flod på øen, men om det en anden gang.

GPS-koordinater for møllen: 43°10’30.9″N 16°36’49.3″E; 43.175261, 16.613699