Så er vi her igen, i det smukke og mystiske landskab på Starigrad-sletten. Det er stille, næsten meditativt. Og det skjuler sine skatte. Man må gøre sig den ulejlighed at finde det, man vil se. Der er ret meget her, og det er bestemt umagen værd at lede.
Sten og suhozid
Det måske mest karakteristiske element i landskabet på Starigrad-sletten er sten. Du ser den her simpelthen overalt, og hvor der ingen er, ligger der meget frugtbar jord blottet, takket være hvilken det hele her engang opstod.
Fordi stenene var i vejen, når jorden skulle dyrkes, blev de brugt til forskellige bygværker. Oftest med teknikken “suhozid”. Det er en byggemåde, hvor man lægger sten oven på sten uden noget som helst bindemiddel. Denne teknik er endda optaget på UNESCO's liste over immateriel kulturarv, og selvom i dag kun få kan bygge suhozid, opstod der for nylig et initiativ af samme navn, som genopbygger stengærderne og dermed holder suhozid-teknikken i live.
Med denne teknik er de store mure, der deler Starogradsko polje, bygget, og det samme gælder murene om de enkelte jordlodder. Stenmurene varierer efter størrelse og efter byggemåde: enkeltrækkede, lagt sten på sten op til 1 m højde, og flerrækkede, op til 2 m brede og lige så høje, som oftest er bygget langs antikke veje og i retning af den antikke jordopdeling. Murene skal vedligeholdes og er dermed resultatet af mere end to tusind års indsats og arbejde fra øens beboere. Forestil dig bare de timer og timer, de dage og dage med arbejde med sten.
Med suhozid-teknikken er der også bygget store terrasser, som beskytter den frugtbare jord mod vandstrømme fra kraftig regn. Suhozid er også grundlaget for trimene, og et smukt trim kan ses ved hovedvejen fra Stari Grad til Vrboska. På hele øen Hvar er der mere end 700 trimer, og mange af dem bruges den dag i dag.
På Starigrad-sletten er der også talrige “gomile” – små, større eller enorme stendynger. Oftest opstod de, når man ryddede jorden for sten, som blev lagt i bunker på ufrugtbare steder. Nogle gomile var dog oprindeligt ceremonielle steder og gemmer en grav indeni.
Veje og kanaler
Vejene, der krydser hinanden i ret vinkel, opstod i den græske periode for 2400 år siden. Mange af dem blev med tiden udvidet, men nogle har bevaret den oprindelige bredde, lige tilpas til et menneske med et æsel.
Starogradsko polje har også talrige kanaler til at lede pludselig regn væk og til at regulere vandløb. I dag løber der kun sjældent vand i disse kanaler, for skovene på bakkerne rundt om Starigrad-sletten holder størstedelen af vandet tilbage.
Tidligere var her dog ingen fyrreskove. I dag skjuler skovene et netværk af terrasser, hvor man endnu i begyndelsen af 1900-tallet dyrkede vinstokke og senere også lavendel.
Dračevica
Når jeg nu er ved vandet på Starogradsko polje, må jeg også nævne stedet kaldet Dračevica. Det er et af de mest fotogene steder på sletten, og det nærliggende stenhus er vist på alle brochurer om Starogradsko polje.
Det høje græs rundt om i den nedgående sol skaber et smukt gyldent landskab.
Dračevica er det eneste sted på Starogradsko polje med en kilde, der kommer op til overfladen. Om vinteren oversvømmer dette vand de omkringliggende vinmarker så kraftigt, at de bogstaveligt talt flyder.
Stedet er omgivet af vinmarker og er meget grønt, hvad vegetationen angår.
Dračevica er dog også et neolitisk fundsted, der dokumenterer bosættelse i fjerne tider (6.000 til 3.000 år før vor tidsregning). I 1880 blev der her fundet neolitiske redskaber. Det er de ældste arkæologiske genstande fundet på Starogradsko polje. Her lå sandsynligvis også den første faste menneskelige bosættelse på Starogradsko polje.
Vi kom til dette sted i september, og selvom der om dagen stadig var behagelig høje temperaturer, var kildestedet mellem stenene stadig vådt, og lidt vand kunne man se. Jeg ville gerne besøge Starogradsko polje engang uden for sæsonen i perioden med kraftig regn, når landskabet er mættet med vand.
GPS Dračevica: 43°11’19.7″N 16°37’49.9″E; 43.188791, 16.630534
Mirje
I nærheden af hovedvejen fra Stari Grad til Vrboska ligger den romerske villa rustica Mirje. Denne romerske villa blev bygget og brugt i det første århundrede efter vor tidsregning. Det er den mest omfattende arkæologiske lokalitet på Starogradsko polje. Stedets dominant er en 4,5 m høj mur, der hviler på suhozid, hvori der er fundet mosaiktesserae. Samtidig er det den bedst bevarede antikke mur på Adriaterhavets østkyst, hvad højden angår. På den indre mur kan du se åbninger, der er tilbage efter gulvkonstruktionen.
Rundt om Mirje ses rester af mure og fundamenter fra datidens landbrugskompleks.
Fra Mirje kan man se en betydelig del af Starigrad-sletten og også det nærliggende Vrboska, så skynd dig ikke og se dig virkelig godt omkring.
At finde Mirje kræver dog lidt beslutsomhed. Stien er ikke markeret på nogen måde. Fra hovedvejen mod Vrboska drejer man af på en grusvej og derfra på en “gedesti”. Ingen steder er der skiltning, stien er tilgroet. Hvis det går galt, kan mobilen med kortet føre dig frem. Det er umagen værd.
GPS Mirje: 43°10’35.6″N 16°39’26.0″E; 43.176554, 16.657230
Carevac
Ikke langt fra Mirje, lige ved hovedvejen fra Stari Grad til Vrboska, ligger resterne af endnu en romersk villa rustica, Carevac. Desværre har stedet været udsat for betydelig ødelæggelse, og i dag er der virkelig kun rester tilbage. Ved første øjekast ville man slet ikke komme i tanke om, at det er resterne af en romersk landvilla.
I 1930'erne blev der på stedet opdaget gamle bymure, mosaikker og et bassin. I dag er det svært at forestille sig et bassin eller en større vandreservoir der. Det bekræfter, at stedet tidligere var meget bedre forsynet med vand.
GPS Carevac: 43°10’50.0″N 16°38’34.8″E; 43.180551, 16.642991
Starogradsko polje åbner sig for dig som en bog, hvis du vil. Og når du leder, finder du masser af interessante ting og steder. Hvis hver af de sten kunne fortælle, ville det helt sikkert være spændende historier. Indtil videre fortæller vinden dem, mens den leger i oliventræernes kroner. Man skal bare lytte.
Hvis du er interesseret i mere af Starogradsko polje's historie, findes der en meget fin bog med den enkle titel Starogradsko polje af arkæologerne Sara Popović og Aldo Čavić. Mange af de interessante oplysninger i denne artikel har jeg hentet fra denne smukke bog. Du kan købe den på museet i Stari Grad. Bogen indeholder også et meget nyttigt kort, hvor hovedmindesmærkerne er afmærket, og hvad der er meget nyttigt, er vejene skelnet efter, om det er en asfalteret vej, en grusvej eller en gangsti. Det gjorde det meget lettere for os at opdage sletten. Så kast dig bare ud i det, og næste gang du tager til øen Hvar, så gå ikke glip af Starogradsko polje.
Flere beretninger om Starogradsko polje finder du her: https://zijemechorvatskem.wordpress.com/2021/03/28/starogradsko-polje-na-ostrove-hvar-tady-se-zastavil-cas/
