Her har vi en fortælling til dig om, hvordan Hvar blev til lavendeløen, hvordan de lokale husker det, og hvordan vi tog til landsbyen, hvor det hele dengang begyndte.
Hvordan man dyrkede lavendel på Hvar
Fra tid til anden hørte vi af de gamle indbyggere fortællinger om, hvordan man engang dyrkede lavendel på Hvar. Dyrkningen af lavendel på Hvar begyndte forholdsvis for nylig, i forrige århundrede. I dag dyrker de lokale ikke lavendel så meget som tidligere, det er hårdt arbejde og indbringer bestemt ikke så meget som engang. Dengang købte man for pengene fra lavendelolien lejligheder eller huse lige ved havet eller i byerne. Det var dog købt med hårdt arbejde – lavendel bliver på Hvar på grund af det vanskeligt tilgængelige terræn den dag i dag høstet i hånden, og høsten foregår afhængigt af vejret i slutningen af juni eller begyndelsen af juli, altså i den kraftigste sol.
Hvis du har et par minutter, så se en kort film om forarbejdningen af lavendel på Hvar i 1970'erne her:
Lavendlens begyndelse i landsbyen Velo Grablje
Hele lavendelhistorien begyndte i landsbyen Velo Grablje. Og det begyndte overraskende nok med rosmarinolie i slutningen af 1800-tallet. Dengang opstod her det første kooperativ, der beskæftigede sig med fremstilling af rosmarinolie. Det var faktisk overhovedet begyndelsen på produktionen af æteriske olier i Kroatien. Og begyndelsen på produktionen af lavendelolie på Hvar er knyttet til navnet barba Borta, som som den første begyndte at dyrke lavendel og kom netop fra landsbyen Velo Grablje. Dengang dyrkede man mest vinstokke, men efter vedvarende besvær med vindyrkningen ledte barba Borta efter, hvad han ellers kunne dyrke. Og så plantede han dengang lavendel. Han var allerede 57 år, og alle omkring ham lo af ham, fordi han dyrkede blomster. Snart ændrede de dog mening, og også de andre begyndte at dyrke lavendel. Hele den gyldne lavendeltid varede kort, ca. fra midten af 1900-tallet til slutningen af 1980'erne. For lavendelpenge studerede man, åbnede restauranter, købte huse og lejligheder. Og så begyndte turismens udvikling og de lettere og hurtigere indtægter, der hører med. Og på markerne bredte vinstokke og oliven sig igen.
Forarbejdning af lavendel i dag
“Min forældregeneration dyrkede lavendel i stor stil. I min ungdom blev olien fremstillet i flere dage, uafbrudt, og før al lavendel var forarbejdet, gik man ikke i seng. Og så købte mine forældre for de penge et hus i Makarska,” fortalte hr. Miro Rudan fra landsbyen Bogomolje os, som den dag i dag laver lavendelolie. Han forarbejder kun lavendel for sin egen fornøjelses skyld. Som mange andre kunne han ikke længere leve af det, og derfor dyrker han ud over lavendel også oliven, hvoraf han laver kvalitetsolivenolie.
Lavendelfestival
Men lad os vende tilbage til landsbyen Velo Grablje, hvorfra lavendlen ikke helt er forsvundet. I slutningen af juni foregår her hvert år en lavendelfestival lige før selve lavendelhøsten. Så snart festivalen er slut, begynder høsten, oftest i begyndelsen af juli. På festivalen kan man købe lokale produkter af lavendel: lavendelmarmelade, lavendelcremer, lavendelis, lavendelhonning og mange andre. Også her ses, hvilken forvandling dyrkningen af lavendel har gennemgået – engang lavede man af lavendel kun olie, som kosmetikproducenterne købte op. I dag fremstilles der af lavendel et bredt udvalg af souvenirs. Hvis I vil se lavendelmarkerne på Hvar i al deres violette pragt, så tag derhen i juni.
Hvordan vi tog til landsbyen Velo Grablje
Vi nåede landsbyen om formiddagen. Vi tog vejen fra Milna, som fører dig via Malo Grablje til Velo Grablje. Lige ved indkørslen til landsbyen ligger konoba Zbondini, hvor vi holdt en forfriskningspause. Selve landsbyen var menneskeforladt. Nogle huse er fint sat i stand, så man kan se, at der stadig af og til bor nogen. Men andre er helt faldet sammen, så det gør ondt at se på. Man kan ikke lade være med at tænke, at hvis man havde et hus på sådan et sted, ville man ikke lade det forfalde så ynkeligt. Ud over destilleriet til lavendelolie fandt vi ingen andre spor af lavendlens historie. Et sted i landsbyen ligger barba Bortas hus med en mindeplade på muren, men det opgav vi efter en forgæves søgen til næste gang. Forhåbentlig lykkes det os engang også at tage herhen til lavendelfestivalen.
Udsigt, der er umagen værd
Men det, der bestemt er turen værd, er udsigten fra vejen over landsbyen. Der åbner sig en vidunderlig udsigt over øen Vis og, ved god sigtbarhed, også øen Sv. Andrija til højre. Og hvis du ligesom os fortsætter mod Brusje til Hvar, åbner der sig også udsigt til den modsatte side. Fra begge sider havet og foran dig spidsen af øen Hvar. Den udsigt kan man simpelthen ikke få nok af, døm selv.
