Robinsonade-feriehuse ved landsbyen Bogomolje på øen Hvar

Feriebyer på øen Hvar

Øen Hvar gennemskæres fra øst til vest af én eneste asfalteret vej. I den vestlige del af øen ligger de kendte byer som Hvar, Stari Grad, Vrboska og Jelsa. Det er de eneste større feriebyer på øen. I øst ligger havnebyen Sućuraj, hvor færgen fra fastlandet lægger til. Mellem Jelsa og Sućuraj ligger nogle få spredte landsbyer. Nogle af dem har allerede mistet de unge, der er rejst til fastlandet for at finde arbejde, og er blevet til forladte bebyggelser.  Det er næsten svært at se på de forfaldne huse. En af de landsbyer, der indtil videre har bevaret et vist, om end søvnigt, livstempo, er den maleriske landsby Bogomolje. 

Landsbyen Bogomolje

Landsbyen består af nogle få huse spredt langs vejen, et postkontor, en kirke med kirkegård og en enkelt butik på et lille torv. Butikken fungerer også som en slags informationscenter for dem, der kører videre til bugterne og ikke kender vejen. Det er også stedet, hvor de lokale mødes og sidder sammen i løbet af dagen. Forestil dig en varm sommerdag, cikaderne synger, luften dirrer og dufter af hav, lavendel og støv fra vejene, og du sidder på bænken foran butikken midt i det hele og nipper til din kolde øl. Tiden vælter sig dovent som bølgerne på havet en hed eftermiddag, og imens følger du med i lokalkolorittet. På bænkene omkring dig gennemgår de gamle indbyggere livets vigtige punkter i landsbyen og fører filosofiske debatter om alt muligt, politik ikke undtaget. Imens drikker de øl og ryger. Af og til kommer en turist forbi for at købe det allernødvendigste. Lidt efter kommer Zvonko, ejer af et af robinsonade-husene, som i dag transporterer en levende ged på bilen. Så dukker nogle vildfarne turister op og spørger i butikken om vej til bugten. Imens skælder Ante ud over, at turisterne har ødelagt hans seng, og Ivo fortæller levende om, hvordan nogle gæster engang stoppede toiletrøret til med et låg fra en cremetube. Og sådan fortsætter det, til du går op for, at der nu er drukket nok øl, og at du endnu skal helt ned til dit sted i bugten. 

Danseaftener

Bogomolje er den nærmeste civilisation til bugterne, der skærer sig ind i havet under landsbyen. Her er ingen restaurant. Den eneste adspredelse er de faste sommerlige danseaftener – Bogomoljske ljetne večeri, en landsbyfest med levende musik, lidt at spise og drikke og tombola. Altså, det var de indtil 2016. Året efter blev arrangørerne desværre uenige om, i hvilken form dansefesterne skulle fortsætte, og som så ofte før holdt de op med at arrangere dem. Det er rigtig ærgerligt, for det var en dejlig adspredelse. Af og til vovede en turist sig også derhen. Netop her lærte vi mange af de lokale at kende. Dansegulvet var tit propfyldt, og man dansede nogle gange til langt ud på morgenen. Det skal siges, at de lokale følte sig beærede, når turister kom til dansefesten. Siden har man i det mindste formået at arrangere en udendørsfest om sommeren ved boccia-banen (“balote”). Det er den lokale yndlingssport, og du må prøve den. Den lokale mester Miro Rudan er en habil modstander og siger bestemt ikke nej til en udfordring. Men sandsynligvis vil han under festen være en af hovedspillerne i den igangværende turnering. Dertil spiller der levende musik, og der er både noget at spise og noget at drikke. Alle gør en indsats for at få festen i stand, og enhver giver en hånd med.

Vejen til bugterne med robinsonade-husene

Den asfalterede vej fortsætter fra landsbyen videre mod havet til de enkelte bugte, der er afskåret fra verden. Fra denne vej drejer man så af på en grusvej, og derfra kører man videre ned til de enkelte bugte, indtil vejen ender i den sidste bugt – bugten Solotiša. Ud over de lokale og indlogerede turister kommer her kun sjældent nogen, af og til en vildfaren turist, der leder efter vej. For nogle år siden var her kun enkle fiskerhuse uden strøm og vand, som man kun kunne nå via en gangsti. De lokale har bygget de oprindelige fiskerhuse om til lejligheder og udlejer dem. Bugterne på nordsiden har fået elektricitet, bugterne på sydsiden endnu ikke. På sydsiden bruger man derfor stadig solenergi. Det skal siges, at takket være moderne solbatterier og andet udstyr er solenergi i dag intet problem, og der er strøm hele dagen. Ikke alle huse har dog dette moderne udstyr, så det kan ske, at du i overskyet vejr står uden strøm. Det, som den ene ser som romantik eller en udfordring ved robinsonad-oplevelsen, skræmmer den anden væk – det betaler sig altid at undersøge det på forhånd.  Det betaler sig også at finde ud af, hvor mange huse der i alt ligger i bugten. Nogle steder er der kun ét, og så er du helt alene, andre steder er der måske fire, og så er der også flere mennesker på stranden. Men Makarska-stemningen med badegæster side om side kan du glemme.

Hvordan robinsonade-husene opstod

Ejeren af den lille butik i Bogomolje, hr. Ivo, fortalte os, hvor svært det var at bygge fiskerhusene om i en tid, hvor der ikke førte nogen vej til bugterne, og alt byggemateriale derfor måtte bæres helt fra landsbyen til fods eller, i bedste fald, fragtes over havet. For at give dig en idé – turen fra den sidste bugt Solotiša til landsbyen Bogomolje tog os til fods mere end en time. Udlejningen af husene i bugterne begyndte gradvist, og det er slovenernes skyld. Det var dem, der for ca. 30 år siden som de første kom hertil (nogle åbenbart ved en fejl) og søgte indkvartering. På det tidspunkt var husene endnu ikke indrettet som lejligheder, så de lokale indlogerede dem hjemme hos sig selv og greb efterhånden chancen og byggede lejligheder. I nogle huse bor ejerne stadig (det bør du også tjekke på forhånd), men de fleste bor i et hus i landsbyen eller på fastlandet og kommer kun ned til bugten, når der er turister, der skal indlogeres. Man kan derfor finde bugte med ét hus, hvor ejeren ikke bor, og hvor du bliver helt alene, f.eks. i bugten Vela Pogorila eller i bugten Divja Vela, som ligger tættere på Sućuraj, men som man ikke kan komme til på anden måde end med båd. Der fører simpelthen ingen vej hertil.

Bestil brød på forhånd, ellers går du sulten

Det, vi her satte mest pris på, var stedets atmosfære og de lokales sind. Det er, som om denne landsby og de nærliggende bugte slet ikke var på kortet. Den moderne verdens trummerum og jag er ikke nået hertil. Endnu. Selv brød skal man bestille dagen før, i butikken kan du ikke købe det. De lokale lever af landbrug, fiskeri og turisme. Det er rare og venlige mennesker, der byder dig velkommen med et smil på læben. Her lærte vi den ægte hvarske natur at kende, så anderledes end folk i de mere travle byer på øen. Det er overvejende den ældre generation, for de unge rejser til fastlandet for at finde arbejde. Næsten alle dyrker oliven og laver olivenolie af dem (nogle stadig efter gamle, oprindelige opskrifter og metoder – f.eks. hr. Josip i bugten Bristova eller hr. Miro i bugten Solotiša), som man kan købe af de lokale. Mange af dem dyrker også lavendel og laver lavendelolie. Selvfølgelig kan man også her købe hjemmelavede brændevine (travarica, rakija, mrtina, orahovica) eller f.eks. honning. På vej til bugten er det nok at standse ved et figentræ og plukke friske figner. Overalt gror rosmarin, hist og her mandeltræer og nogle steder også citrontræer. Øen har meget at byde på. 

Når du savner civilisationen

Når du får lyst til forandring, kan du tage en tur til den hyggelige, rolige by Jelsa, hvor der er dagligvarebutikker, restauranter, caféer og souvenirbutikker. Jelsa ligger ca. 30 km fra Bogomolje. Eller f.eks. til Sućuraj, hvor der også er en butik, en café og en restaurant. Vi havde dog mest ikke lyst til at tage ind til byen, vi nød den længe savnede ro. Den, der engang har oplevet den fortryllende stemning i de hvarske bugte og lært de lokale at kende, kan ikke andet end at komme tilbage igen og igen.