Sveti Nikola er øen Hvars højeste top, den ligger 628 m over havet. Jeg havde glædet mig til denne tur i årevis, og nu fik jeg den endelig. Den anden september sidste år tog vi med vores små børn af sted for at bestige dette bjerg (sønnen var halvandet år og datteren fire). På grund af børnene valgte vi at køre i bil helt op under toppen. Grusvejen klarede også vores bil uden firehjulstræk.
Fra vores base i bugten Velo Zaraće kørte vi mod tunnelen til den anden side af øen forbi bugten Dubovica. Lige før tunnelen er der en afkørsel til bjerget Sveti Nikola. Derfra snor vejen sig gennem et tørt landskab op til toppen. Den lokale vegetation er i høj grad præget af adskillige brande.
Lige under toppen ligger restaurant Hvarcienda, som desværre var lukket under vores tur. Ud over denne restaurant mødte vi ingen butik eller noget lignende. Det må man regne med, hvis man begiver sig af sted til fods. Ingen steder er der en kilde eller mulighed for at købe vand. På vejen mødte vi en lille gruppe vandrere, som allerede var på vej ned. Når vores børn bliver større, tager vi forhåbentlig en gentagelse med i det mindste en større del af vejen til fods.
Lige under toppen er der en lille parkeringsplads, og derfra fører det sidste stejle stykke af vejen mellem sten.
Det sidste stykke er ret krævende terræn mellem sten, men på den anden side er det meget kort. Med sønnen i bæreselen var jeg i begyndelsen lidt usikker på, om jeg kunne komme op, men det gik til sidst ret godt. På vej ned fandt vi en nemmere sti direkte til parkeringspladsen. Og udsigten var bestemt det hele værd. Sønnen sov sig gennem det hele, men datteren var henrykt over turen.
Fra den ene side er der fantastisk udsigt over Vis og en del af Korčula. Et lille stykke af øen Šćedro ses helt til højre foran Korčula. Til højre for Korčula i det fjerne ligger øen Sušac.
Til højre begynder Pakleni otoci at titte frem.
Bjergkæden fortsætter mod feriebyen Hvar, og derefter ses Pakleni otoci længere væk.
På den anden side åbner der sig udsigt over halvøen Kabal og bag den øen Brač.
Til højre ses feriebyen Vrboska og ved siden af den Jelsa. Fra disse to feriebyer strækker Starogradsko polje sig mod venstre – et fantastisk stykke bevaret historie, 2400 år gammelt.
I det fjerne ses Brač og foran den halvøen Kabal. Og foran den er Starogradsko polje, og til venstre ses et lille stykke af feriebyen Stari Grad.
På toppen blev vi budt velkommen af brandvagtens hjælper.
Så er vi her. Hurra 🙂 På toppen er vi sammen med en enkelt cyklist, ellers er der ingen.
På den nærliggende top er der et kors og længere væk en lille kirke. Dertil turde jeg dog ikke gå med sønnen i bæreselen. Næste gang går jeg det forhåbentlig hele, så sover sønnen sikkert ikke hele turen.
Gav det mening at kravle op på toppen med små børn? Ja, det gjorde det. Vi har ikke endnu foretaget nogen lignende tur på Hvar, bjergene har vi ikke gået af endnu. Og udsigten er virkelig fantastisk. Datteren husker turen den dag i dag og mindes den gerne. Så vær ikke bange, pak vand og en madpakke og af sted op på bjerget 🙂
