En lille forladt landsby med et romantisk skær byder dig på en rejse i tiden til en nær fortid. Tiden standsede her omkring 1967, da beboerne flyttede til den nærliggende Milna. Allerede ved første øjekast er det klart, at landsbyen er forladt. Husene er forfaldne og bevokset med frodig vegetation. I modsætning til alt dette står der dog i den ene ende af landsbyen en smukt renoveret lille villa. Man får straks den tanke, at der alligevel måske med tiden vender lidt liv tilbage hertil.
Her ligger også den fremragende restaurant Stori komin. Den er meget traditionel, og menuen omfatter klassiske dalmatiske specialiteter. Den, der vil spise fremragende mad her, skal på forhånd reservere telefonisk. Det er også den bedste måde at finde ud af, hvad de lige har på menuen.
Fra restauranten er der en smuk udsigt ned i dalen og til klipperne på den modsatte side. Og det vigtige er, at restauranten kun har åbent sent på eftermiddagen og om aftenen.
Men før du sætter dig ned i restauranten, så gå en tur gennem landsbyen, fortab dig i de gamle gader og sug den dejlige atmosfære til dig, som helt gennemtrænger dig.
På vej til restauranten passerer du en velbevaret bygning, hvor der i stueetagen er en olivenpresse, og hvor der på første sal boede læreren fra den lokale skole.
Landsbyen Malo Grablje nævnes første gang i 1539. Man formoder, at det oprindeligt var hyrdeboliger og et sted til at opstalde kvæg. I 1621 nævnes allerede begge landsbyer – Malo Grablje og Velo Grablje. Landsbyen klarede sig meget godt og blomstrede fint op – der blev bygget en kirke, en skole, et bibliotek, en vandcisterne, og der opstod et landbrugskooperativ. Det gik dem meget godt endnu i slutningen af 1800-tallet, da vinproduktionen på øen nåede sit højdepunkt. Ifølge optegnelserne boede der her endnu i 1910 179 indbyggere. Så fejede phylloxera hen over hele Europa – en skadedyr, der angriber vinmarker med ødelæggende virkning. Til landsbyen nåede phylloxera i 1915. Efter første verdenskrig var det ikke muligt at plante nye grundstammer igen, og derfor kom lavendel, rosmarin og pyrethrum i forgrunden.
Alt dette kunne få en til at tro, at beboerne flyttede til den nærliggende Milna, fordi man ikke længere kunne leve i landsbyen. Men det er ikke tilfældet. De flyttede simpelthen, fordi de kunne, fordi de havde byggegrunde, og fordi de ejede frugtbare jorder mellem Hvar og Milna. Det gik dem godt, lavendel indbragte dengang meget.
Når du strejfer rundt i den vestlige del af Hvar, så gå ikke glip af denne søvnige landsby. Den ligger et stykke fra Milna, fra hovedvejen drejer en asfalteret vej af herhen. Efter en stund gennem en kløft åbner der sig pludselig en dal med landsbyen. Man kan også køre hertil fra den modsatte retning, fra landsbyen Velo Grablje. Eller du kan herfra fortsætte via Velo Grablje langs højderyggen med storslåede udsigter til Stari Grad eller via Brusje til den modsatte side helt til byen Hvar. Der er flere muligheder, du skal bare vælge.
